Okstindan
Nord-Norges tak

Hvorfor sitte inne, når alt håp er ute?

Adolf Hoel bestiger Bessedørtinden
Den Norske turistforenings aarbok for 1909. 

Sommeren 1908 gjorde Adolf Hoel en reise i Okstindene på oppdrag fra Norges geologiske undersøkelser. Søndag den 30. august kom han til Bessedør. 


”Veiret havde været daarligt i det sidste; men den 1ste september klarnede det op, og jeg bestemte mig derfor til at gjøre en længere tur den dag. Jeg vilde forsøge at komme op paa Bessedørtinden (Bing har kaldt den Sørtinden; men jeg synes at Bessedørtinden er et bedre navn) (1562 m.) og derfra langs den smale fjeldryg op paa Tvillingtinden (Dette navn bruges av bønderne ved Røsvatnet)(1830 m.). Kristian Mikkelsen Bessedør, som er en af Helgelands turistforenings førere, fraraadede mig paa det bestemteste dette foretagende. Han havde flere gange forsøgt at komme op paa tinden, men havde aldrig klaret det. Til turen vilde jeg have med en mand til. Ingen av Kristians sønner vilde; men det lykkedes tilslut at faa med Mikael Jacobsen fra Rapliaasen, som var paa Bessedør paa besøg. Han viste sig at være aldeles udmerket til at ”klænge” i fjeldet. Vi gik opover Bessedørdalen og begynte opstigningen i skaret mellem Stekfjeldet og Bessedørtinden. Vi gik op mod nordnordvest lidt øst for ryggen. Vi kom os omsider op i ca 1400 m. Høide hvor vi fandt en gammel varde. Her saa det ud som om vi ikke skulde komme længre, da eggen faldt af mod nord med en lodret styrtning. Ned mod vest fra denne indsænkning gik et skrækkeligt gjæl og til høire en stupbrat snefon en 200-300 m. Ned. Heldigvis var sneen saa meget afsmeltet, at vi fik fotfæste i en smal rende mellem sneen og fjeldet. Efter en brat opstigning langs ryggen kom vi os da paa toppen, (ikke før bestegen). Nedstigningen foregik mod nord lidt vestenfor ryggen. Her var akkurat som paa sydsiden hammere og flaag i en uafbrudt rækkefølge. Jeg slap min slægge paa toppen. Den tog en vældig fart, skaftet knækkede som en fyrstikke, og hovedet fandt jeg igjen 300 m. Lavere ved foden av fjeldet. Nedstigningen var flere steder vanskelig. Fra skaret bar det opover mod top 1681, følgende den smale ryg, som er let at gaa, naar undtages, at det var svimlende brat paa begge sider.”